|
7. DOMMERUDDANNELSE/KRAV:
En lokalafdeling kan, når man efter en konkret vurdering i samråd med områdelederen har fundet et medlem egnet til dommergerningen, indstille medlemmet til deltagelse i dommerkursus, hvis medlemmet tre gange som hundefører har deltaget i opryknings-, udtagelses- og eller Danmarksmesterskab for Dansk Politihundeforening i patrulje-, kriminal- eller vinderklassen og både i teori og praksis har bestået en uddannelse som figurant i øvelserne 7 - gerningssted, 8 - spor, 9 - rundering samt i teori at have bestået og i praksis at have gennemgået øvelserne 10 - anholdelsesopgave og 11 - frygtløshed for slag.
Dommerkurser afholdes af områderne og skal bestå af en relevant og alsidig undervisning i unghunde- og patruljeklassens program. Kurset afsluttes med en praktisk bedømmelse af samtlige øvelser. Inden den endelige indstilling til praktisk bedømmelse, skal medlemmet i den teoretiske undervisning have vist egnethed og forståelse for at dømme efter programmet.
Den praktiske bedømmelse overværes og vurderes af et medlem af dommer- og programudvalget der afgør, om medlemmet har bestået og kan godkendes som dommer.Ved bestået dommerkursus bliver vedkommende dommer i i øvelserne 1 – 6 og 11 i alle klasser samt i øvelserne 7,8,9 og 10 i unghunde- og patruljeklasse.
OPRYKNING For at opnå godkendelse som dommer i alle klasser i øvelserne 7, 8, 9 og 10, skal vedkommende på tilfredsstillende måde have dømt øvelserne i patruljeklassen til opryknings-, udtagelses- og eller Danmarksmesterskab for Dansk Politihundeforening, have deltaget i et instruktionsmøde med gennemgang af kriminal- og vinderklassens øvelser 7, 8, 9 og 10, afsluttende med bedømmelse af praktisk kombineret øvelse, bestående af øvelse 9, og mindst en af følgende 7 – 8 – 10.
For at deltage i et sådant instruktionsmøde og prøve, skal man efter konkret vurdering fra lokalafdelingen i samråd med områdelederen findes egnet til oprykning. Områdelederen påser at betingelserne i øvrigt er opfyldt og indstiller.
Den praktiske bedømmelse overværes og vurderes af et medlem af dommer- og programudvalget der afgør, om endelig oprykning kan finde sted.
BORTFALD/BEVARELSE AF DOMMERGODKENDELSE Har man gennem to år ikke dømt, eller fungeret som overdommer regnet fra sidste funktion, enten i unghundekonkurrence, udtagelse i patrulje-, kriminal-, vinderklasse og eller Danmarksmesterskab for Dansk Politihundeforening eller lokalkonkurrence af lignende standard med fuldt program eller deltaget i vedligeholdelseskursus, fortaber man sin godkendelse, og slettes i dommerkartoteket.
Har man fortabt sin godkendelse og ønsker generhvervelse, må man efter konkret vurdering fra lokalafdelingen i samråd med områdelederen indstilles til fornyet deltagelse i dommerkursus med afsluttende praktisk prøve. Der stilles ikke fornyet krav om deltagelse som hundefører i opryknings-, udtagelses- og eller Danmarksmesterskab forDansk Politihundeforening.
Dispensation kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde.
Indstilling til deltagelse i dommerkursus, oprykning som dommer, samt dispensation og meddelelse om bortfald af dommergodkendelse, skal ske til dommer- og programudvalget.
|