Månedens foto
Arno og Ejner. 
Foto: Joan Serritzlev
Arno og Ejner.
Foto: Joan Serritzlev

 De enkelte øvelser i kåringsprogrammet


Øvelse 9: Stop af stokbevæbnet person.
 
Point: 15 20/10
Øvelsen afvikles i område, hvor der findes naturlige forhindringer.
Kommando: ”Stop manden” - ”Slip” - ”På Plads” - ”Fremad Gå”
Bemærk: Føreren kan vælge at lade sin hund slippe ved passiv figurant eller at lade
sin hund slippe på kommando.

Personen kommer frem fra skjul ca. 50 m fremme iført synligt beskyttelsesærme på armen og med en ca. 1 cm tyk og passende lang stok i modsatte hånd.
Stokken kan være en ”slagstok - læder”. Personen flygter bort i løb. Føreren skal med hunden i line 2 gange anråbe personen, hvorefter hunden sendes på stop.

Føreren skal straks efter anråbet standse op og afvente tegn fra kåringsmanden, før føreren må løbe frem til sin hund. Kåringsmanden skal straks efter, at hunden har bidt sig fast i personens beskyttede arm, give tegn til føreren. Tegnet gives ved en tydelig kommando eller et klap på førerens skulder.

Når hunden er ca. 20 m fra personen, vender denne omkring og løber med stokken hævet, truende frem mod hunden, som frygtløst skal bide sig fast i personens beskyttede arm.

Personen tildeler hunden 2 lette slag mod hundens ryg eller sider. Hvis hunden viger i forbindelse med truslen eller slipper efter første stokkeslag, skal personen fortsætte sin truende adfærd. Hvis hunden igen viger eller slipper, kan hunden ikke
bestå og øvelsen afbrydes.

Hunden skal fastholde sit bid i den tid, hvor personen yder modstand eller er en trussel. Såfremt personen er passiv må hunden selvstændigt slippe og overgå til bevogtning.

I bevogtningsfasen skal hunden forblive foran personen, afdækket, siddende eller stående.

Fastholder hunden sit bid, skal den straks slippe på kommando fra føreren. Vil hunden ikke slippe på kommando, kan den ikke bestå.
 
Føreren skal efterfølgende foretage anholdelse og visitation af personen, hvorefter hunden tages i line og personen føres ud til kåringsmanden. Stokken skal afleveres til kåringsmanden. Kommandoer afgivet efter hunden har sluppet, ”dæk”- eller ”på plads” kommandoer, der ikke efterkommes, medfører fradrag.
øv 9. Kåring
Til forsiden Sitemap - oversigt over tilgængelige sider Udskriv Log på