Udtagelse patruljeklassen i Tåstrup

Søndag var der udtagelse til DM i patruljeklassen, og Tåstrup lagde klubhus og arealer til. Der var ikke en finger at sætte på vejrliget, og ud af de 7 hundeførere, der stillede, var de 3 fra Skovbo. Det var Gitte Koch med To-Se-Ta's Frigga (Karla), Per Due Jensen med Amager's Rasko og Theo Frederiksen med Terrorzone's Zombie (Tvebak), der stillede fra Skovbo. Bedste Skovboer blev Gitte, der endte på en 2.-plads med 210,0 point, hvilket udløser en halv oprykning til kriminalklassen, men desværre ikke en DM-udtagelse. Tillykke til Gitte med den halve - de øvrige resultater fremgår af hovedlisten (der også afslører stor diversitet, idet der var 5 forskellige racer repræsenteret på de 7 hunde): https://www.danskpolitihundeforening.dk/side/4