Unghunde 2

Søndag d. 6. november blev der afholdt unghundekonkurrence i Frederiksværk-Gribskov, med deltagelse af hele 6 Skovbo hunde, der dermed udgjorde halvdelen af de stillende hunde. Vejret var fint til konkurrence, rammer og arealer var også rigtig fine - og dermed var udgangspunktet for flotte resultater også tilstede. Og det blev da også til flotte resultater til flere Skovboere, og selvom 169.9 faktisk er et flot resultat, så er det ærgerligt lige nøjagtigt at må nøjes med en halv oprykning, i stedet for en en hel, med bare 0,1 point.

Den skæbne overgik Sten Holst og To-Fast Karlo, mens Niklas Mejlhart og Amager's Nolan (Basso) og Sara Holm Hels med Le-Wan's Oya begge fik en hel oprykning med hhv. 173,0 og 172,3 point. John Buller og Tigerdyrets Devon fik en halv oprykning med 168,0 point, og Thomas Larsen med Hulgaard's Wela endte på 132,6 point, efterfulgt af Katharina Johansen med Kweo's Ipanema (Troja) med 128,8 point.

Stort tillykke med oprykningerne - både de hele og halve, og et ligeså stort "kom igen" til dem, der missede det - U1 er lige om hjørnet.

Hovedlisten kan findes her: https://www.danskpolitihundeforening.dk/side/3/Hovedlister unghundeoprykninger