Områdefinalen

Søndag d. 16. april var Frederiksværk/Gribskov værter for finalen i områdemesterskabet i område 6. Vejret var fint og arealerne var der heller ikke noget at udsætte - og konkurrencen var tilpas svær til at skille fårene fra bukkene. Resultatlisterne afslører at det ikke var en walkover, og især på rondering - og for nogles tilfælde også spor og gerningssted, dryssede pointene af. Der deltog 5 Skovboere i 3 af de 4 klasser, og det endte såmænd også med 3 områdemestre i Skovbo, så det må siges at være et godkendt resultat:
Områdemester i unghundeklassen blev Sten Holst-Christensen med To-fast Karlo
Områdemester i kriminalklassen blev René Lindhardt med Amagers Harvey
Områdemester i vinderklassen blev Anne Andersen med Tigerdyrets Albert
Stort tillykke til de nye områdemestre - og tak til alle dem, der bidrog som dommere/figuranter/moralsk opbakning.
Spændingen om fadet var væk, da Skovbo jo havde sikret sig, at det kom hjem på plads efter del 2 - og det må siges at være meget overbevisende:
Skovbo 1143,6
Frederiksværk-Gribskov 685,4
Tåstrup 621,8
Roskilde 415,6
København 335,2
Helsingør 300,9
Alt i alt kvalificerede dagen sig til at være en rigtig god Skovbodag.
Fadet kan ses på sin plads i klubben, så snart det er blevet graveret.
Tak til alle de hundeførere, der var med til at samle point sammen til den samlede sejr - og som sædvanlig også tak til Sara Holm Hels for billeder. Der er endnu flere på områdets facebookside.