Dommeruddannelse i Skovbo

Kære Skovboere
Lidt opdatering om dommeruddannelsen i område 6.  I uge 11 har vi opryknings kursus til dommer i alle klasser for 4 aspiranter. Onsdag den 13. marts har vi reserveret klublokalet fra kl 17.00, og vi beder venligst om, at I ikke "slår jer ned" i lokalet efter dette tidspunkt. Haven har vi ikke brug for, og selvfølgelig kan I expl. hente drikkevarer mm.  Lørdag den 16. marts har vi reserveret klublokalet hele dagen og det samme gælder for Koteletten 9.00 - 12.00, hvor vi afvikler den praktiske del af kurset. Klublokalet skal bruges til introduktion af dagens program og efterfølgende til diskussion af bedømmelser i skoven og andre aktiviteter for at opnå godkendelse. Haven skal vi ikke bruge. Drikkevarer o.a. kan selvfølgelig afhentes, men vis venligst hensyn, og gør det kort.  Har I spørgsmål ringer I bare til enten Torben eller Mogens.  Vh  Dennis Rasmussen, Torben N. Nielsen og Mogens Fruergaard