Skovbo-hunde på arbejde.

Mandag aften ringede en mand, som havde tabt sin pung, for at få hjælp til at finde den igen. Han var blevet anbefalet at ringe til Dansk Politihundeforening Skovbo afdeling og håbede vi kunne hjælpe.

Han fortalte, at han havde haft en festlig lørdag aften og da han sent var på vej hjem, ville han gå det sidste stykke for at få lidt frisk luft. Han havde godt en kilometer at gå. På venstre side af vejen var der marker. Først korn, så raps og så igen korn.

Da han havde gået et stykke gik han lidt væk fra vejen, ind i en kornmark, for når der kommer noget ind, så skal der som bekendt også noget ud. I forbindelse med dette tog han sin telefon frem for at se, hvad klokken var, og så gik han hjem.

Da han vågnede dagen derpå kunne han ikke finde sin pung. Det var han ked af, for der var både penge og diverse kort i den.
Telefon og pung havde været i samme lomme, så han var ret sikker på, at det var inde i kornmarken, da han tog telefonen frem, at pungen blev tabt.
Han huskede ikke så meget fra gåturen, og ikke hvor det var, at han havde været inde på marken. Men han var sikker på, at det var en kornmark, og at han højest havde været 10 m inde.

Han havde selv ledt efter pungen på hele strækningen om søndagen. Mandag havde en hundefører med en ung hund også været ude at søge, men begge dele forgæves.
Det blev aftalt, at vi ville kigge forbi tirsdag formiddag og ved ti tiden mødte Erik Goth-Eriksen med Vi-to vom Nessenberg og jeg selv med Asser vom Lahnblick på adressen og fik påvist strækningen af mandens hustru. Selv var han på arbejde.

Den første kornmark på strækningen var omkring 500 m lang, og vi besluttede at starte fra hver sin ende af den, gå mod hinanden og herunder afsøge den omkring 1½ m brede grøft og så langt ind i kornet vi kunne uden at ødelægge noget.
Det viste sig at være den rigtige plan, for efter en halv times tid, da vi manglede 50 m i at nå sammen, gik Vi-to ind i kornet, snusede, markerede og der lå pungen.

En herligt kort men succesfuld søgning. Og det var med en dejlig følelse vi kunne aflevere pungen til mandens glade hustru.