Opstart af kåringstræning og bidetræning.

Hej Skovboere.
Statsminister Mette Frederiksen og vor egen HB har lempet restriktionerne så vi igen kan komme ud at lave organiseret træning, og der henvises til at læse meddelelsen fra HB på hovedforeningens hjemmeside. Herunder et uddrag:

Forsamlingsforbuddet er fra den 1. marts 2021 blevet hævet til 25 personer i forbindelse med UDENDØRS idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.
Træning, kåring og konkurrencer er derfor igen tilladt i Dansk Politihundeforening fra på mandag den 1. marts.
Myndighedernes retningslinjer og anbefalinger skal følges.
Henvisning til DKK’s hjemmeside: COVID-19 - Dkk.dk

Det betyder, at vi igen kan komme i gang med organiseret træning i klubben. Som I måske allerede har bemærket, starter tirsdagsbidetræningen op allerede den 2. marts.

Mønstring af dem, som ønsker og er berettigede til at starte på kåringshold forårssæson 2021, foretages også tirsdag den 2. marts fra kl. 1730 i klubben.
Vi er klar over, at det er kort varsel, men for at komme i gang igen vover vi det. De, som ikke kan være til stede for mønstring tirsdag den 2. marts, vil blive mønstret næstkommende tirsdag, den 9 marts, samme tid og sted.

Betingelse for deltagelse er, som HB skriver, at myndighedernes retningslinjer og anbefalinger i relation til COVID-19 følges.