Sommerkonkurrence og sommerfest

Lørdag d. 24/6 blev der dels afviklet sommerkonkurrence, dels afholdt den årlige sommerfest. Traditionen tro blev vinderen af konkurrencen først afsløret til festen, så der var udsigt til en lang aften for de deltagere, der deltog i begge dele. Deltagerne i konkurrencen var René Lindhardt med Amagers Harvey, Per Due Jensen med Amagers Rasko og Dennis Rasmussen med Zerberuzdk’s Gangster (Messi), og det blev en tæt en af slagsen. Derfor var spændingen også reel helt til sidst, hvor det skulle afsløres, hvem der løb med trofæet. Men inden da skulle der jo spises amerikansk oksecuvette, bagte kartofler, 2 forskellige salater, pølser og brød, samt skåles og hygges på terrassen. Og hygget blev der, for festudvalget (Gitte Kirstine Koch Christina Monefeldt Engestoft Peder Monefeldt Engestoft Annitha Munkholm Torben Alrik John Buller Bager Nielsen) havde sørget for at der var fuld valuta for de 120,- det kostede at deltage i festen. Tak for det